Lidt om mig

Velkommen til min blog

Jeg hedder Maria og jeg har gennem årene fundet ud af at jeg bliver glad i låget, når jeg har fingrene nede i den sorte muld – så derfor dyrker jeg min have året rundt.

Jeg er født i 1975, og har altid været interesseret i at dyrke haven og udnytte havens rum som en del af boligen. Jeg er uddannet socialpædagog, supervisor og mor til tre snart voksne børn. Jeg har en passion for at dyrke uderummet, drivhuset og haven. Lidt mere end de fleste.

Jeg er optaget af at udfordre mig selv i haveverden. Jeg har gennem mit haveliv haft 3 drivhuse, hvor jeg gennem tiden har udfordret mig selv med tomater og blomster. I 2015 forsøgte jeg for alvor at drive (alt for mange) tomater og chili frem fra frø. Det lykkedes og siden har jeg brændt for at drive mine egne frø frem.

Jeg elsker mit orangeri og jeg glæder mig til at dele mit orangeri med dig. Om foråret, når jeg putter frø i jorden som senere bliver til de skønneste sommerblomster, tomater, agurker og chili. Om sommeren når mine vinplanter vokser inden i orangeriet og der er dækket op til kaffe og hygge. Om vinteren, hvor der skal julehygges med lys og et tæppe over sig.

Jeg må tilstå,  jeg er IKKE god til at huske latinske navne på planter, så det er ikke her du finder den ekspertviden. Men så finder du så meget andet…

Nå ja, så vandt jeg en ADWARD på CPH Garden 2017 for Danmarks bedste haveblog.

chili-oktober

%d bloggers like this: