Favoritter, Interiør til haven, Lækkert havegrej

Hyg op med lanterner i haven

Lanterner

Lys i haven gør en forskel – haven bliver levende når man bruger lys i haven.  Det er jo ikke raketvidenskab, men alligevel er det godt at blive mindet om det. Når de mørke vinterdage kommer, er det nemt at glemme det fantastiske uderum man har. Haven er der hele året og det kan man lige så godt udnytte!

En god måde at bruge havens rum på er at sætte lanterner derud med levende lys i. Det giver en nærhed og en intens stemning. Netop derfor nyder jeg på en mørk aften at tænde levende lys i haven.

Det kan være en jungel at finde de rigtige fede lanterner eller lamper, som giver det helt rigtige hygge lys. Jeg har gennem årene købt en hulens masse lanterner, som efter kort tid har fundet vej til den lokale genbrug. Jeg har som regel købt dem for små eller for billige…

Mine tre bedste lanterner

I år har jeg en del nye lanterner i haven og i drivhuset. Særligt tre af dem er mine favoritter, da de kan tilføre haven og drivhuset noget forskelligt. Jeg har sat link ind til hvor i kan finde dem, det er blot en service – jeg tjener ingen penge på det.

 

 

Jeg er rigtig glad for lanternen fra COZY room by Sika Design, som har det fineste hulmønster. Den giver et rigtig lækkert look, uanset om den står i drivhuset eller på trappen ved hoveddøren. Den hedder Drop lanterne og du finder Cozy room´s hjemmeside her.

 

 

En anden skøn lampe som jeg holder meget af er fra firmaet MUUBS. Den hedder Storm. Den er stilren og god i vindueskarmen eller på bordet i drivhuset. Jeg bruger den rigtig meget i drivhuset, det er lækkert med en lygte der er lavet af træ og som har en læderstroppe. Den skønne lygte fandt jeg her på MUUBS hjemmeside her

 

 

Udendørslyset fra Living by Heart har jeg haft en del af i de sidste sæsoner og det holder 90 timer! Jeg er vild med at det findes i flere farver og min favorit er den grønne eller sorte. Du kan finde Living by Heart her

 

 

I haven og i drivhuset er der så småt begyndt at være vinterstemning. Jeg nyder at gå og skabe stemninger i drivhuset. Det er skønt at sidde i drivhuset, når først pejsen er tændt, tæppet er taget frem og kaffen er hældt op – imens det rusker udenfor.

Nå ja forresten – hvilken af de 3 lanterner kunne du bedst lide?