Favoritter, Lækkert havegrej

En kærlighed til vandkander

Afsløret – jeg har en stor kærlighed til vandkander. For da jeg først fik samlet mine vandkander – så blev det tydeligt at jeg har mange. Ikke for mange, der er jo altid plads til en til vandkande. Jeg elsker at vande mine krukker med dem, selv om det tager lang tid inden alle mine krukker er vandet. For jeg har mange krukker. Men det giver en form for ro, når vandet løber ud af den – så kan man ikke så meget andet end at stå og slappe af.

Dog må jeg indrømme at jeg ikke bruger dem hver dag, da jeg ikke har tid til det.

Jeg bruger faktisk også mine vandkander i haven til at skabe stemning og så er de lige ved hånden hvis nu man får lyst til at vande sine krukker. Vandkanderne ser nemlig rigtig fine ud ved siden af en krukke.

 

 

Der kommer hele tiden nye vandkander til markedet – med forskelligt design og pris. Der er en til enhver smag. Derfor syntes jeg at i skal møde min lille vandkande familie. Den er sammensat i stil og størrelser.

Jeg har 2 fine vandkander fra Haws, en gammel bulet fra min mands moster, en fra IKEA og en Xala Lungo vandkande og en fra Lene Bjerre. Resten kan jeg faktisk ikke huske hvor er købt henne.

Engang imellem er jeg heldig, når jeg falder over en brugt vandkande i en vintage butik. Den lille fine messing vandkande fandt jeg for eksempel i en fin vintage butik i København. Den er jeg rigtig glad for da den har en fin lang tud. Den er rigtig god til små potteplanter så den har en fast plads i orangeriet.

 

 

Jeg har 9 vandkander i vores lille have, men der er plads til en til – jeg har faktisk allerede en i tankerne…

Er der flere der samler på vandkander, eller er det kun mig?

 

 

Husk du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ude i højre side, så får du en mail når der kommer nyt på bloggen.