Haverejser

Kul Kul Farm – et helt specielt sted!

Bali

Min ferie på Bali var fantastisk, for jeg fik nemlig arrangeret et besøg på Greenschool, se tidligere indlæg HER og efterfølgende på Kul Kul Farmen. Farmen ligger midt i junglen, godt tilvokset og i skjul. Jeg var fuldstændig blæst omkuld af stedet!

Mødet med den passioneret Maria som har opstartet farmen sammen med sin kæreste Orin var utrolig skønt. De har brugt de sidste 2 år på at bygge den op og har allerede gjort sig store erfaringer med køkkenhaven, dyrhold og det at bo midt ude på farmen. Maria er en person der brænder for at udleve denne drøm og det var utrolig smittende at opleve.

Farmen er baseret på Permakultur. Det er utrolig interessant da det betyder blandt andet mindst mulig belastning af miljøet, en udnyttelse af hvad der er af i nærmiljøet ( bambus), fokus på hvad der trives og områder skal have flere udnyttelsesmuligheder for bare at nævne nogle….

 

Nogle af de små forskelle jeg bemærkede da jeg kom til stedet var….

Såbakkerne er lavet af bambus og anvendelsesmulighederne i drivhusområdet er store. Man bruger de forskellige zoner i farmen til flere ting, dvs. under taget har man ikke kun små planter, men der undervises og bygges også ting af bambus.

Husene på farmen og hønsenes bur er lavet af bambus, da det er det der er i nærområdet. De små rugekasser af lavet af spande, som har været anvendt til noget andet før dette. Alt er kreativt udtænkt påtrods af det er af naturmaterialer fra nærområdet eller genbrugsmaterialer.

Farmen laver sin egen kompost ved hjælp af orme. Vi fik set hvordan de havde lavet det og det så faktisk ret nemt ud. På den måde har de god jord til deres køkkenhave.

Farmens grund er lejet, så om 10 år kan det være at stedet skal ryddes. Maria fortalte at det der var vigtigst for dem var at stedet skulle stå bedre end da de modtog det. Så det ikke er en belastning for miljøet. Det er utroligt STORT at opleve når nogle tænker kun på processen – nuet og ikke har fokus på at bygge noget op for at have det for evigt.

 

Dagen sluttede af på Bali manér, siddende på gulvet med god vegansk mad fra farmen og med godt selskab. Vi fik  udvekslet mange gode ideer og jeg tog hjem med et ønske at starte orme kompost op hjemme i haven. På den måde kan man lave sin egen gode jord, som tilskud til haven hvert år.

Hvis du kommer til Bali, så giv dig selv den oplevelse at besøge Kul Kul Farmen. Der er massere af kurser, hvor man skal bo på farmen og lære om permaculture og bambus.

Du kan læse mere HER  Snyd dig ikke for det!